Når man venter et barn sammen, drømmer man nok mest om et sundt rask barn med en god fremtid.
Sådan går det ikke for alle, i julen 2016 fik vi en dreng, der så ud til at være som man håber sund, rask og uden problemer.
Da han begyndte at kravle efter nogle måneder, ville han gerne hen og slå hovedet i radiatoren, møbler eller andet i den stil, så vi pakkede nærmest hele huset ind i skum, puder og andet blødt.
Vi talte med lægen og vuggestuen om den adfærd tit, lægen sagde at kun børnehaven kunne starte den type undersøgelser op gennem PPR.
Kort før 3års alderen startede han så i børnehave (samme sted) og vi holdt nærmest 2-3 FIC møder (Familie i Centrum) om det hver måned. Vi fik dog aldrig referat og der var ikke en sagsbehandler med. (senere fandt vi ud af at det havde vi ret/krav til) Her fik vi at vide vi var et problem for ham, han var dvask og ikke udfordret nok, de mente han spiste for lidt, men han fik altid så meget han kunne have.
Da vi skulle flytte til en ny kommune, kom der et nyt møde om overdragelse til en ny børnehave, her var vores sagsbehandler med over teams for første og eneste gang, og her tæt på slutningen nævner vi så lidt om de mange FIC møder til den nye børnehave leder og vores sagsbehandler spørger hvilke FIC møder for det havde hun intet hørt om.
Der følte vi at vi var blevet hakket på uden grund og saglig indhold, den nye børnehave startede straks en PPR sag op den førte til en 3års venteliste, og herefter startede vi på Hejmdal sygehus.
Efter grundig udredning var de enig med PPR og mere til, han fik diagnosen Infantil Autist og ADHD i slem grad samt søvnforstyrrelser grundet det. Vi fik at vide at alle de tiltag vi havde taget siden han blev født havde været godt for ham, vi fik også nye tip, redskaber og gode råd til at gøre alt meget bedre.
Selv om vi nu er her med diagnoser, fylder det meget i hverdagen, og vi er glade for vi holdt ved det vi havde sagt fra starten, vi havde en mistanke om det da begge diagnoser findes andre steder i vores familier.